Designer: Joomla Templates 3.2

Skjern Garden blev stiftet i 1985, og tæller mellem 20 og 25 drenge og piger, i alderen 5 til 25 år. De er blandt Danmarks bedste garder, og består af tambourkorps og brassband.  Garden optræder med et bredt musikrepertoire, spændende fra traditionel marchmusik, over evergreens til mere eksotiske danserytmer. Derudover optræder garden selvfølgelig også med show/tattoo. 

Det er gennem årene blevet til mange rejser, og deltagelse i mange konkurrencer i ind og udland. Garden har bl.a. i 1991 vundet det tyske juniormesterskab for musikkorps og i 2002 og 2004 det internationale tyske mesterskab i Rastede, derudover er der hentet adskillige pokaler hjem fra andre tyske, og ikke at forglemme, danske konkurrencer. Af rejser kan nævnes ture til Luxembourg, Schweiz, Spanien, Polen, England, Belgien, Island, Tyskland, hvor garden i 2001 deltog ved verdensmesterskaberne og Frankrig hvor garden Bl.a. spillede i Euro Disney.                                                                     

Uniformen er sammensat af blå en jakke, grå nederdel/benklæder og gul baret. Disse farver symboliserer tilknytningen til Skjern Kommune, i hvis våbenskjold, disse farver indgår. Minibetjentene bærer kopier af den danske politiuniform.    

I december måned optræder Garden i nisseuniform, og musikken er i denne måned, naturligvis byttet ud med et stort repertoire af julens sange og salmer.

skjern